Bare se på bilerne
Så mange år har bilerne egentlig ikke på bagen. Det var til at starte med – som så meget andet – et luksusgode forbeholdt de mest velhavende, men hurtigt begyndte almindelige mennesker at få råd også. I dag er det meget almindeligt, at der er en bil i husholdningen, og nogle steder er der endda to, en til hver.
Ikke kun er biler begyndt at blive billigere, de kan så meget mere, end de kunne dengang. Der var ikke noget, der hed servostyring, så det har krævet en del kræfter at dreje rattet rundt. Klimaanlæg var heller ikke standard, men der kunne dog være en varmeblæser, og på de varme dage var der muligheden for at åbne vinduet.
I dag er der desuden biler, der kan parkere sig selv. Så er du ikke den bedste til at parallelparkere, så er der håb forude, for det klarer bilen for dig. Den kan også køre med en konstant hastighed, når du har brug for det, noget der kan være rigtig afslappende på lange ture. Skulle der være lidt trafik, så kan bilen indrette sin hastighed efter de forankørende, og den hjælper dig dermed med at bremse ned, så der ikke sker noget.
Komforten i nye biler er et helt kapitel for sig selv. Det er sæder med varme og massage, sæder der kan indstilles til perfektion, og sæder der kan indstille sig selv, når bilen skifter fører. Alle passagererne kan blive underholdt med infotainmentsystemer, så der kan ses film og høres musik på hele turen. Bilen fortæller selv, hvis der skal tankes op, eller hvis dæktrykket skal ændres. Og med indbygget GPS er du samtidig sikker på, du aldrig mere farer vild igen.