Sputnik

Indenfor teknologien er der rigtig mange kampe. Alle vil gerne være de første på markedet med det nyeste og den største viden. Det gælder ikke kun virksomheder, men også lande. Rumkapløbet var her en del af den kolde krig. Hvem kom først derud? Det gjorde Sovjet på rigtig mange områder. De sendte den første satellit ud rummet allerede i 1957. Den havde navnet Sputnik, der betyder ledsager.

Det var også Sovjet, der sendte det første menneske ud i rummet. Hans navn, Jurij Gagarin, er kendt over hele verden for den fantastiske bedrift at komme ud i rummet allerede i 1961. Generelt var det Sovjet, der var de hurtigste, for før Gagarin sendte de en lille spidshund ved navn Lajka ud i rummet også.

De fleste mener dog, de blev slået på målstregen, for de første mennesker på månen var amerikanerne. Verden skulle dog vente helt til den 20. juli 1969 for at få et lille skridt fra en mand, men et stort spring for menneskeheden.

Det er efterhånden mange år siden, der har været mennesker på månen. Kapløbet er ikke det samme, og rummet har også mange andre spændende områder, mennesker gerne vil undersøge.